Mærkedage i Viborg HK

Forsinket fødselsdag i Viborg HK

I går havde Mouna Chebbah fødselsdag, hurra, hurra, hurra…. Nej okay, ikke helt godt. Jeg føler mig alligevel lidt undskyldt, da fødselsdagene ligesom forsvandt i halsbetændelse og feber i går. Men derfor skal Mouna Chebbah da alligevel ikke snydes for et kæmpestort  forsinket tillykke med de 28 år.   

Håndboldbryllup

Henriette Mikkelsen er i dag den 3. juli blevet gift med sin kæreste gennem flere år, Mads Møller, der har skrevet kontrakt med Viborg HK den kommende sæson. Stort tillykke til parret og selvfølgelig specielt til Henry, der fremover hedder Henriette Møller Mikkelsen.

Tak for tippet til Line!

Fødselsdag i Viborg HK

Dianne Møller har fødselsdag i dag den 3. juli og fylder 28 år. Dianne er sådan set stoppet i klubben, og på et eller andet tidspunkt bliver jeg nok nødt til at stoppe med at sende fødselsdagshilsener til forhenværende spillere - men det bliver ikke i dag - så stort (forsinket) tillykke til Dianne!

Fødselsdag i Viborg HK

Lene Lund Høy Karlsen, som vel ret beset nu er tidligere VHK’er, har i dag den ottende juni fødselsdag og fylder 31 år. Vi ønsker Lene, som for øvrigt har termin i august, stort tillykke med de 31 år.    

Fødselsdag i Viborg HK

Viborg HK’s unge og talentfulde bagspiller Pia Hildebrand fylder 19 i dag den 2. juni. Kæmpe stort tillykke til Pia.       

Fødselsdag i Viborg HK

Viborg HK’s direktør Peter Cassøe runder i dag den 31. maj det skarpe hjørne, da han fylder 50 år. Se interview med fødselaren på Viborg Stifts Folkeblad.

 

Stort tillykke til Peter herfra!    

Fødselsdag i Viborg HK

Viborg HK’s holdleder og teamkoordinator Liss Kristensen fylder 56 år i dag den 25. april. Rigtig mange gange tillykke med dagen til Liss - nu må vi se om pigerne kan give Liss en DM-finale i fødselsdagsgave i eftermiddag ;-)

Fødselsdag i Viborg HK

Viborgs keeper Louise Bager Due fylder 28 i dag den 23. april. Louise har for nyligt født, så et rigtigt stort tillykke med både familieforøgelsen og fødselsdagen til Bager!  

Fødselsdag i Viborg HK

Karen Smidt har i dag den 17. april fødselsdag og fylder 31. Karen får forhåbentlig en stor, gedigen fødselsdagsgave i form af Champions League-finalen lidt senere på dagen, når Viborg har spillet den afgørende semifinale mod Larvik HK. Men indtil da kan hun da få en masse store fødselsdagshilsener herfra.

Fødselsdag i Viborg HK

Kristine Lunde-Borgersen fylder 30 år i dag den 30. marts. Kikki kan fejre fødselsdagen hjemme i Norge med holdkammeraterne fra det norske landshold, som lige nu er på samling på Beitostølen. Og ”bursdagsfeiring” er sat på programmet.
Rigtig mange gange tillykke med fødselsdagen til Kikki!

 

Europamester.dk har et meget rammende fødselsdagsindlæg om verdens bedste håndboldtvillinger. Læs det HER .

Fødselsdag i Viborg HK

Katrine Lunde Haraldsen bliver 30 år i dag. Katrine kom med søster Kikki til Danmark i 2004 og kan dermed godt betegnes som lidt halv-dansk. De næste tre år får Katrine muligheden for også at blive lidt halv-ungarsk, så derfor fødselsdagshilsner på tre sprog: Gratulerer, tillykke og gratulálunk til Katrine.

Fødselsdag i Viborg HK

Olga Assink fylder 32 i dag den 25. marts. Olga er i denne sæson vendt tilbage for at give et nap med i fraværet af Anja Althaus, og trods slidte knæ er hun kommet fint i gang. I dag får hun dog forhåbentlig muligheden for (på et tidspunkt) at tage en lille håndboldpause og fejre sin fødselsdag. I hvert fald “gelukkige verjaardag” til Olga! (Det betyder muligvis hjerteligt tillykke med fødselsdagen på hollandsk, men jeg er ikke helt sikker.)

Fødselsdag i Viborg HK

I dag den 28. februar skal flaget hejses for fødselar Gorica Acimovic, som fylder 25 år. Hvilket flag der skal hejses er lidt usikkert, men nu bliver det altså det østrigske. Tillykke med fødselsdagen til Gori.  

Fødselsdag i Viborg HK

Jakob Vestergaard har i dag den 3. januar fødselsdag og fylder 35 år. Rigtig mange gange tillykke med dagen til Jakob.   

Fødselsdag i Viborg HK

Cristina Varzaru kan i dag fejre fødselsdag med sine rumænske landsholdskammerater i Kina. Ud over den runde fødselsdag kunne landsholdskaptajnen glæde sig over en kæmpesejr over Chile. Vi ønsker Cris tillykke med sejren og de 30 år.

Fødselsdag i Viborg HK

Mette Klit har i dag den 21. november fødselsdag. Stort tillykke til den viborgensiske træner med de 38 år.

Fødselsdag i Viborg HK

Bojana Popovic har i dag den 20. november fødselsdag og fylder 30 år. Stort tillykke til Bojana. 

Europamester har skrevet et interessant og fyldigt fødselsdagsindlæg om, som de skriver, "dronningen af håndbold." Læs det HER

Fødselsdag i Viborg HK

Monika Kovacsicz fylder 25 i dag. Hjerteligt tillykke med fødselsdagen til Monika.      

Henriette Mikkelsen i byrådet

Ved kommunalvalget i går fik Henriette Mikkelsen 308 personlige stemmer for Socialdemokratiet hvilket gav VHK’eren en plads i byrådet. Stort tillykke til Henry.

 

Desværre for Henriette Mikkelsen og Socialdemokratiet var det Det Konservative Folkeparti der løb med borgmesterposten i Viborg.

I Svendborg kan vi glæde os over en Socialdemokratisk borgmester og et ”rødt Fyn.”

 

HER kan du se hvordan kommunerne blev fordelt.

Fødselsdag i Viborg HK

I dag den 7. november fylder Gitte Aaen 28. Vi ønsker kæmpe stort tillykke og god dag til Gitte.     

Fødselsdag i Viborg HK

Grit Jurack havde i torsdags den 22. oktober fødselsdag, og hun fyldte 32 år. Vi ønsker stort tillykke med dagen til Grit!

Fødselsdag i Viborg HK

Johanna Ahlm fylder 22 år i dag den 3. oktober. Stort tillykke til Johanna og igen velkommen til klubben.

Fødselsdag i Viborg HK

Henriette Mikkelsen har i dag den 21. september fødselsdag og fylder 29 år.
Rigtig stort tillykke til Henry!
 

Fødselsdag i Viborg HK

Sandra Mittet har i dag fødselsdag og fylder nitten år.
Vi ønsker tillykke med dagen og igen god bedring til skadede Sandra.
       

Lene Thomsen bliver sportschef i Frederikshavn

Daværende VHK-spiller Lene Thomsen bliver sportschef i sin nuværende klub Frederikshavn Fox. Lene har i sin tid som Frederikshavn-spiller været plaget af skader og er nu blevet gravid, med termin i december. Fordi venstrebacken først kan ventes spilleklar i næste sæson, har frederikshavnerne i stedet ansat hende som sportschef, foreløbig frem til 1. juli 2010. Det er da en rigtig dejlig nyhed, som derfor godt kunne komme med i mærkedags-sektionen.

Tillykke til Lene med graviditeten og held og lykke med stillingen!  

Fødselsdag i Viborg HK

Nora fylder i dag den 16. september 26 år. Vi ønsker rigtig hjerteligt tillykke med fødselsdagen!

Fødselsdag i Viborg HK

Rikke Skov fylder i dag den 7. september 29 år. Rigtig mange gange tillykke med fødselsdagen til Skov!

Fødselsdag i Viborg HK

Anja Althaus havde fødselsdag 3. september og fyldte 27 år. Tillykke med dagen til Anja!
Anjas fødselsdag var startskuddet til at vi nu har bevæget os ind i en regulær fødselsdags-måned på holdet. Der er intet mindre end 5 fødselsdage i spillertruppen!

Fødselsdag i Lunde-familien

Katrines mand Tom Reidar Haraldsen har i dag fødselsdag. Han er født 29. august 1980, samme år som vores yndlings-Lunder, og fylder dermed 29 år. Tom er professionel fodboldspiller og har før spillet for Start, i tvillingernes hjemby Kristiansand og såmænd også for danske Viborg FF. I øjeblikket tørner han ud for norske Bryne FK. 

Gratulerer, Tom!

Lenes bryllup

Med den sparsomme information vi har om Lenes bryllup vil vi da skrive lidt om det. Det bliver dog højest sandsynligt ikke meget mere end en lille notits.

 

Lene er født i Gudbjerg på Fyn og lørdag d. 20/6 stod hendes bryllup da også i Gudbjerg kirke. Hun blev gift med Henrik Høy Karlsen, der som Lene også bor i Viborg og også er født på Fyn, nærmere bestemt Morud. Ud over det ved vi ikke så forfærdelig meget andet end at Morud har et godt pige 11-mands fodboldhold og at Henrik Høy Karlsen er fotograf. Vi fandt en hjemmeside med hans billeder (www.karlsenfoto.dk.) hvor der ligger flere rigtig gode billeder af ingen andre end vores egen Lene (nu Lene Lund Høy Karlsen.) Absolut et besøg værd.

 

Derudover et kæmpe stort tillykke til parret med brylluppet og vi på redaktionen ønsker jer et langt og lykkeligt ægteskab.

Håndboldbryllup

Fredag d. 3/7 09 skiftede Kristine Lunde harpiks, halgulv og håndbold ud med brudekjole, kirke og bryllup da hun blev gift med Ole M. Borgersen, (redaktør på norske Kristiansand avis red.), i Viborg domkirke. Kristine selv var iklædt en smuk hvid kjole syet af københavnsk designer og det samme var de matchende brudepiger, hvoraf den ene var tvillingsøster og Viborg HK’s levende væg Katrine Lunde Haraldsen. Brylluppet foregik på norsk vis og til stede var da også omkring 65 medrejsende nordmænd. Brylluppet var også vel viborgensisk repræsenteret da samtlige holdkammerater heriblandt Henriette Mikkelsen, Rikke Skov og Louise Bager Due samt træner Jakob Vestergaard og holdleder Liss Kristensen var mødt op for at lykønske den lykkelige norske “jente.”

På redaktionen vil vi da også gerne ønske stort og hjerteligt tillykke til vores ene yndlings-Lunde, med håb om et langt og lykkeligt ægteskab for parret.